Metoden

Suzukimetoden

af Jan Matthiesen

Shinichi Suzuki

Suzuki™metoden blev udviklet af den japanske violinpædagog Shinichi Suzuki.

Suzuki er en gammel instrumentbyggerfamilie, og Shinichi voksede op på sin fars violinfabrik i Nagoya. Det hørte til sjældenhederne at spille violin i Japan, men efter at have hørt en indspilning med Misha Elman, tog Suzuki en violin og lærte sig selv at spille violin efter gehør. Han tog en handelseksamen og startede med at arbejdede på familien violinfabrik (som på det tidspunkt hørte til blandt verdens største). Sygdom tvang ham dog på en rekreationstur, hvor han bl.a. mødte Marquis Tokugawa, som efter at have hørt Suzuki spille, opfordrede ham til at studere violin.

Dette resulterede i, at han rejste til Europa sammen med Marquisen for at studere violin. Her endte han i Tyskland, hvor han kom til at studere hos Carl Klingler. I de otte år han var i Berlin i 1920’erne, blev han en del af det rige kulturliv og mødte en del store personligheder, bl.a. Albert Einstein. Her mødte han også sin fremtidige kone, Waltraut Prange.

Pga. moderens sygdom returnerede han til Japan, hvor han optrådte som koncert-violinist. Sammen med sine brødre dannede han Suzuki-familiens Strygekvartet. Suzuki blev udnævnt til lærer ved den Kejserlige Musikskole og Kunitachi Musikskolen i Tokyo.

En dag kom en far med sin lille søn på 4 år hen til ham og spurgte, om Suzuki kunne undervise drengen. Tidligere havde han kun undervist voksne elever og måtte derfor først overveje, hvordan han kunne gribe det an. Ved en øveaften hjemme hos en af sine brødre bemærkede han, at de små børn talte flydende japansk. Han erkendte det store indlæringspotentiale hos helt små børn og, at den måde børn lærer deres modersmål på, må være en meget effektiv undervisningsmetode.

Dette var startskuddet på udviklingen af hans metode til undervisning af små børn i violinspil. Hans undervisning fik en pause under 2. verdenskrig, hvor violinfabrikken blev omdannet til at lave pontoner til flyvemaskiner og han blev sat til at hjælpe der. Efter krigen blev han opfordret til at komme til Matsumoto for at hjælpe med at starte en musikskole. Han brugte resten af sin karriere på at udvikle undervisningen af små børn.

I 1964 tog den første gruppe af unge japanske violinister på opfordring fra Amerikansk Strygelærerforening (ASTA) til USA for at optræde. Amerikanerne var begejstrede, og flere rejste til Japan for at studere metoden nærmere. I dag har metoden spredt sig til hele verden og er blevet udviklet på flere instrumenter.

Suzuki døde d. 17. januar 1998 – 99 år gammel.

 

 

Små børn kan lære et helt sprog

Ved en kvartetaften studsede Suzuki over, hvor godt små børn kan lære et sprog. De taler flydende i en alder af 3, – han selv derimod talte selv efter flere år i Tyskland dårligt tysk og havde et begrænset ordforråd. Der måtte altså ligge en meget effektiv indlæringsmetode til grund for tilegnelsen af modersmålet.

Små børn ikke alene taler sproget, men har også fået fat i de små detaljer, som udgør dialekten. Børn i København og børn i Aarhus taler ikke på samme måde, selvom de taler det samme sprog. Hvis en voksen studerer et sprog, vil han være meget længere tid om at nå det samme niveau mht. ordforråd og intuitiv grammatikforståelse, og de små nuancer i sproget vil meget sjældent komme med. Små børn må altså have et utroligt potentiale for indlæring.

Suzuki gav sig til at tænke over, hvordan et barn lærer at tale, og hvordan principperne kunne overføres til undervisning i et musikinstrument.

 

Modersmålsmetoden

Der bliver talt til barnet, lige fra det bliver født. Barnet lærer det sprog, der er i dets omgivelser, miljøet. Barnet begynder at efterligne de lyde, det hører. De første ord, der forsøges med, er de ord, der er knyttet til tryghed – mad, mor osv. Til at begynde med ligner ordene ikke særlig meget, og det er ofte kun forældrene, der kan forstå dem. Men barnet forsætter vedholdende med at forbedre på ordene, så kvaliteten bliver bedre og bedre.

Det første ord er lang tid undervejs, det næste kommer hurtigere, så hurtigere og hurtigere. Til sidst går det så hurtigt, at man ikke længere kan følge med.

Efterhånden som barnet lærer nye ord, glemmer det ikke de gamle, men fortsætter derimod med at Aøve@ på dem og forbedre kvaliteten af dem.

Barnet lærer et helt sprog uden at kunne læse et bogstav og uden at kende til grammatik.

Hvis man vil overføre disse principper til musikundervisning betyder det altså:

  • Tidlig start. Jo yngre de er, når de starter, des mere åbne er de for indlæring, og det de lærer bliver mere naturligt for dem. Derfor er det bedst at starte så snart, det er fysisk muligt for dem.
  • Musik i hjemmet. Barnet skal omgives af musik, høre den musik, der skal læres, så meget som muligt og så tidligt som muligt. Dette klares gennem CD’er eller downloads. Jo bedre børnene kender musikken, des hurtigere går indlæringen – ligesom jo mere man taler til et barn, des hurtigere lærer det at tale.
  • Det gælder om at føle sig tryg. Undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære, hvilket opnås ved hjælp af opmuntringer, lege og ros, fremfor kritik og pression.
  • Konstant forbedring af repertoire. Indstudering af nye stykker foregår samtidig med forbedring af gamle. Repertoiret udvides og forbedres vedvarende. I traditionel undervisning går man normalt videre til næste stykke og glemmer det gamle.
  • På gehør. Indstuderingen foregår uden noder og teori. Øvelser pakkes ind som lege.
  • Kvalitet. Der skal være kvalitet i det de hører og i øvningen. Et barn kan nemlig ligeså godt lære at synge falsk som at synge rent.

 

Et liv med musik

Suzukis mål med sin undervisning var ikke at skabe ”vidunderbørn”, men at give børnene noget, de kunne bruge i deres liv, være medvirkende til, at de blev hele velfungerende mennesker. Alle delene i Suzuki™metoden spiller en rolle i denne sammenhæng.

Musikkens rolle i vores liv bliver ofte undervurderet. Musik påvirker os utroligt meget. Musik kan gøre os opstemte, glade, eftertænksomme … Musikken kan berolige os, men også gøre os energiske. Nu om dage bruges musikken meget til at manipulere med os, få os i bestemte stemninger. Muzakken, vi hører i supermarkedet, er ikke tilfældig musik, men specialfremstillet musik, der skal gøre købelystne. Tænk også på filmmusikkens betydning.

Musikken påvirker os altså, og musikundervisningen kan influere på børnenes liv, derfor er udvælgelsen af undervisningsmaterialet vigtigt. Børnenes verden er enkel – komplicerede ting kan virke forvirrende og negativt. Suzuki udvalgte derfor med omhu stykker, der var enkle i såvel struktur som harmonisering. Suzuki™metodens repertoire består derfor hovedsagelig af børnesange, folkeviser og barokmusik.

 

Kvalitet frem for kvantitet

Suzuki™metodens repertoire er meget koncentreret, forstået på den måde, at der gennem materialet er en hurtig progression. Dette skyldes, at man jo aldrig bliver færdig med et stykke, men forbedrer det hele tiden. Det betyder, at man kun behøver et stykke for hver ny teknik, hvor man i traditionelle metoder behøvede flere sange for at beherske den nye teknik.

Til gengæld har Suzuki lavet en grundig analyse af den naturlige udvikling af teknik og musik og på det grundlag skabt sine hæfter, som har en effektiv progression. Dette kræver også, at læreren har sat sig grundigt ind i materialet og sørger for, at barnet hele tiden har lært det, de skal, i de enkelte stykker og derfor har de nødvendige forudsætninger for den fortsatte udvikling.

Det er altså meget vigtigere at være grundig med de enkelte stykker end at lære en masse stykker så hurtigt som muligt.

Opbakning fra forældrene

For at undervisningen af så små børn (helt ned til 3- 4 års alderen) kan lykkes, er det vigtigt at inddrage forældrene.

Forældrene skal øve med børnene derhjemme, de skal huske, hvad børnene fik for, og hvordan de skulle arbejde med stykkerne og teknikken. Det er derfor vigtigt at forældrene deltager i såvel solotimerne som fællesaktiviteterne.

Læreren skal sørge for, at forældrene ved præcist, hvad de skal arbejde med derhjemme. Og forældrene skal lave gode notater (Det er en god idé at have en fast lektiebog). Det er vigtigt, forældrene spørger læreren, hvis der er noget, de er i tvivl om eller usikre på.

Læreren har også til opgave at hjælpe forælderen med at skabe gode rammer om øvningen, så barnet får mest muligt ud af undervisningen. Der vil derfor blive arrangeret nogle forældreaftener med foredrag o.l.

 

Det positives kraft

Det er vigtigt at skabe en rar og tryg atmosfære omkring øvningen, så barnet får lyst til at øve sig og præstere sit bedste. Det gælder om at give barnet en række sejre frem for nederlag.

Hvis man hele tiden kritiserer barnet, bliver han ked af det og føler, at han ikke duer til noget. Når han forsøger at gøre noget, vil han i baghovedet have tanken, at han nok ikke kan finde ud af det, og at det nok vil mislykkes, hvilket det så også gør. Barnet har nu fået endnu et nederlag, barnets selvværd er faldet. Og man er kommet ind i en negativ spiral, der vil ende med at barnet stopper med at gå til spil.

Hvis man derimod hele tiden prøver at finde noget, der kan roses (og der er altid et eller andet), har man givet barnet en lille sejr. Faktisk er det bedst med en beskrivelse af noget, som barnet gjorde godt, så barnet kan rose sig selv (tænke: Ja, det gjorde jeg faktisk ret godt). Herefter er der skabt grobund for at hjælpe barnet med at finde noget, der kan gøres endnu bedre (kun noget man er 100 % sikker på, at barnet kan gøre), barnet forsøger og får endnu en lille sejr.

Leg er også med til at skabe en god øveatmosfære. Pak øvelserne ind som lege, lav sjov med at spille rigtigt og forkert, lad børnene lære jer at spille…

 

En ting af gangen

Når man øver er det vigtigt at fokusere på én ting af gangen. Når denne ene ting har den fulde opmærksomhed, øges sandsynligheden for at det lykkes betragteligt.

Noget andet, som forældrene skal være meget opmærksomme på i øvningen med børnene, er deres koncentration. Jo yngre, des kortere tid kan barnet koncentrere sig af gangen. Vær meget opmærksom på børnenes øjne, de fortæller utrolig meget om koncentrationen. Et godt trick er at skabe variation i øvningen ved konstant at skifte mellem de forskellige elementer og stykker.

Det kan godt være, at man ikke når at blive færdig med en ting, som man ellers er helt sikker på, at barnet ville have kunnet, hvis han bare ville koncentrere sig og prøve én gang til. Men sådan fungerer det ikke med børn. Når deres koncentration om et emne er opbrugt, ER den opbrugt, og hvis man insisterer, vil det mislykkes, og man har givet barnet et nederlag. Så er det bedre at gemme det sidste arbejde til senere i øvningen eller næste dag.

I begyndelsen er barnets øvetid ret kort 5- 10 min. af gangen er nok, man kan evt. øve flere gange om dagen. Øvetiden øges gradvist og umærkeligt efterhånden, som barnet får trænet sin koncentrationsevne, bliver ældre og dygtigere.

Nøgleord til øvningen: Positiv, leg, ros, sejre, en ting af gangen, øv i blokke, hellere kort god og koncentreret øvning en lang dårlig øvning.

 

Lær at spille på gamle stykker

Det, man vil vurdere ved et professionel solist, er ikke antallet af stykker, han har spillet, men hvordan han spiller dem, altså klang, frasering, intonation, udtryk, indlevelse … Det er derfor disse elementer, der er vigtigst og ikke at lære så mange nye sange som muligt. Dette skal helst afspejle sig i timerne og i øvningen derhjemme.

Når man øver skal der være flere elementer dækkes ind

  • Tonalization eller klangdannelse. Start altid øvningen med at skabe en god klang. Læreren giver en øvelse og opgave, der passer til elevens niveau.
  • Holdning er grundlaget for at alt andet kan lade sig gøre. Det er derfor vigtigt altid at lave nogle holdningsøvelser (+lidt opvarmning og udstrækning ved længere øvning/ større elever)
  • Repertoire. Man lærer at spille på de gamle stykker, da man jo her har et overskud. Her kan man koncentrere sig om de detaljer, der virkelig betyder noget for ens spil; klang, musikalsk udtryk, holdning, frihed i spillet. Konstant forbedring af de gamle stykker vil give en solid basis for alle de nye ting, man skal lære. På de gamle stykker kan man virkelig koncentrere sig om at få det til at lyde godt, hvorimod man i de nye stykker knap nok opdager, om man spiller falsk og hakkende, fordi man har så travlt med at spille de rigtige toner.
  • Aktuelt stykke – det stykke, som man er i gang med at lære. Her er det vigtigt at få alle tonerne, nuancer og strøg rigtig med det samme. Det gøres lettest ved at øve tilstrækkeligt små bidder så langsomt, at man er sikker på, at alt bliver rigtigt med det samme. Herefter gøres bidderne større og tempoet øges, men ikke hurtigere end man er sikker på at gøre det rigtigt.
  • Forberedelse af kommende stykker og teknikker. Denne del vil for det meste bestå af små øvelser eller lege, som læreren viser. Det kan også være, at man skal spille et gammelt stykke på en ny måde. Det er vigtigt at følge lærerens anvisninger, da man så kan undgå de største vanskeligheder med indøvning af de svære steder og nye teknikker. Du vil på denne måde kunne alle de nye ting og svære steder, inden du skal lære stykket, hvor de optræder, så stykket vil ikke virke svært.
  • Nodelæsning/ orkester/ tekniske øvelser vil blive aktuelt på et senere tidspunkt.

Når man øver bør man hele tiden tænke på kvaliteten. Hellere øve lidt, men godt end meget og dårligt.